Crowdfunding

Sidder du med tanken om, at det kunne være skønt med en ekstra indkomst. Idéen om at få dine penge til at vokse, ved at få dem til at arbejde for dig, selv når du har fri? Så er crowdlending en mulighed for dig.
Lendino er platformen jeg vil rette sigte mod i dette indlæg, så du kan blive bedre dækket ind, og køreklar til måske allerede at starte din første investering her – allerede idag.

Jeg har her til aften været til “Gå-hjem-møde” på Lendino’s hovedkontor, hvor forsamlingen var få, men budskabet meget klar, crowdfunding er en voksende og åben mulighed for herr og fru Danmark at være en del af.
Lendino er en af de platforme i Danmark, som er i vækst og nyder af, at kunne tilbyde nye løsninger, som netop du og jeg søger – en nem investering, som kan sættes på autopilot med deres investeringsagent, hvor du selv sætter dit risiko og hvor meget du vil investere i et projekt.
Du kan derfor roligt passe dit dagligt arbejde, og når du har tid, så kan du til enhver tid deltage i det lukkede forum, hvor dig og andre investore, samt låntager kan skabe bedre indblik og stille kritiske spørgsmål.

Crowdfunding er over de seneste år blevet en populær alternativ finansieringsform indenfor det danske og internationale iværksættermiljø.
Konceptet går ud på, at mange enkelte individer og virksomheder bidrager med et mindre eller større beløb til fx. et nyt produkt, projekt, virksomhed, etc.

Der findes generelt 4 typer finansieringsmuligheder indenfor crowdsourcing. Donationsbaseret, rewardbaseret, lånebaseret og aktiebaseret. Du kan læse mere om de forskellige koncepter, fordele/ulemper, retningslinjer, og gældende regulering på området på Dansk Crowdfunding Forening

Jeg startede i 2015 med at investere mine første 2000kr. i et lille skovmandsprojekt, hvor en skovhugger skulle bruge flere midler til den kommende sæson, og ville tilbagebetale det lånte beløb 200.000DKK + renter indenfor 2år.
Som månederne skred frem, så kom der flere projekter på platformen, og de blev typisk fuld finansieret indenfor få timer, hvilket gjorde jeg valgte at få en notifikation, så snart det næste projekt poppede op, så jeg kunne nå at være med.
Det gik stærkt med at flere projekter kom til, og jeg valgte at skære ned på min investering i aktier, og sendte flere midler over på platformen, og havde indenfor et halvt år investeret i et hav af projekter, hvor det spændte fra mellem 1000-20.000 DKK pr projekt, alt afhængig af hvor meget data jeg kunne finde omkring firmaerne. Frem til idag har jeg investeret i 150+ virksomheder, blot igennem Lendinos platform.

Når det kommer til beløb, som du vælger at investere, så er det mindst 1000kr for at være med på et projekt – du har mulighed for at sætte en automatisk investerings agent op, så du ikke behøver at være på, for at nå at investere i det næste projekt.
Dilemaet med den automatiske investering er, at projektet hurtigt bliver fuldtegnet, og du har derfor ikke mulighed for at springe fra, så snart der er blevet investeret.
For mig er det vigtigt at få lidt grundlæggende viden omkring firmaet og folkene bag. I min research følger jeg altid nedenstående punkter, for at se, om jeg vil investere mere i en virksomhed, alt efter

1. Hvornår er firmaet startet og har de allerede indtægter
2. Hvem er personerne bag firmaet. Er de fremme på medierne og “tør” de fortælle om deres produkt med ildsjæl og har det potentiale
3. Referencer fra andre virksomheder/kunder
4. Sociale medier – hvor tæt kan du komme på dem
5. Er de nemme at komme i dialog med (eventuelt via platformen eller på email)
6. Er deres produkt sæsonpræget / i så fald, hvor kommer resten af årets indtægt fra
7. Har de større ordre i pipeline
8. Hvor mange og hvem hæfter for lånet
9. Er der sammenhæng i indtægt og udgifter
10. Er der andre som kaster penge i firmaet. Eventuelt partnere eller ejere

Du skal som udgangspunkt selv sætte nogen punkter/spørgsmål op, som du gerne vil have dækket, inden du investere i en virksomhed – det kræver is i maven at investere i andre, så forbered dig selv, så du er klædt godt på, til at vælge til eller fra, da det som sagt er hurtigt, at de fleste projekter bliver tegnet.
Hos Lendino er der ingen omkostninger for långiveren, udover at der kan være tab forbundet med investeringer, og du derfor skal sørge for at sprede din investeringer på flere projekter for at mindske tab.
Låntager betaler de omkostninger der er, for at optage lånet, såsom procentdel, kontrakt og platformsgebyr.
Sammenlignet med andre platforme, så er der “normalt” omkostninger/gebyrer til både långiver og låntager, hvilket man blot skal tage med, da det er klart, at der er omkostninger der skal dækkes for de generelle platforme. 🙂

Min klare opfordring er, opret en bruger på Lendino og kom indenfor helt uforpligtende og bliv klogere på hvordan platformen fungere.
Har du brug for at komme tættere på hvordan det fungere at investere, så er du ikke langt fra at kunne overføre penge til platformen.
Fra blot 1000kr. så kan du allerede starte idag, hvor både mobilepay og bankoverførelse er en mulighed.

Kom direkte til Lendinos forside

Har du en virksomhed, og søger lån, så klik videre her og kom direkte til ansøgningsblanketten

2 thoughts on “Crowdfunding

  1. Rigtig godt blogindlæg. Tak for tydeliggørelsen af de tanker, der bør ligge bag hver investering.
    Har du et blogindlæg om din egen business?
    En historie eller et tip til iværksættere eller lign., så send det til min e-mail. Så kan jeg sætte det på LinkedIn.

    1. Hej Marion,

      Siden har været under udarbejdelse, så din besked er først endt hos mig nu. 🙂
      Jeg takker for din besked.
      Der kommer til at ske en del på markedet de kommende måneder, så jeg håber det skaber mere lys over crowdfunding og flere bliver interesseret i at deltage i de åbne forums.

      Linket mindes jeg blev sat på Linkedin, ik sandt?

      Godt nytår!

      Andi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *